Karin Koch

Psykoterapeut & Parterapeut MPF

Pårørende


For Familie og Pårørende

Når en familie rammes af en hjerneskade, rammes ikke "kun" den hjerneskade af en traumatisk krise, men hele familien bliver ramt af chok, tab og sorg.

For mand /kone/kærester/børn til den hjerneskadede tager sorgbearbejdning tid - og for rigtig mange mennesker vil sorgen være en ledsager resten af livet

Sorg over at miste sin kære, er ikke en følelse der holder op, og den må gerne være der, men på en måde, så vi kan være med den resten af livet, uden den spænder ben for det liv der leves.

Ved en erhvervet hjerneskade vil din første følelse sikkert være en stor lettelse over, at din elskede fortsat er i live, hvilket giver en stor taknemmelighed til livet.

I selv samme tidsrum vil hjerneskadens omfang blive kendt af dig og familien omkring, og dermed også de fysiske og mentale forandringer der kan være en realitet. Fysisk kender i hinanden som før og meget er fortsat som det var, og alligevel er adfærd og handlinger som en andens.

At erkende, forstå og bearbejde sorgen og tabet over ”dem i var” , samtidig med, at skulle være sammen ”påny” , kræver tid og plads til et farvel til det der var – og goddag til det er er nu.

Når et menneske i din nære familie erhverver en hjerneskade, er det hele familien, som påvirkes og forandres. Hvad der før var virkelighed og normalitet i jeres liv – jeres familie, er fra nu af ændret og bliver ikke igen, som det var før.

Din ægtefælle, kæreste, dit barn, din nære – kan være ramt på forskellig vis efter hjerneskaden. Der kan være tale om fysiske reaktioner efter skaden, halvsiddet lammelse i større eller mindre grad, og der kan være tale om usynlige handicaps såsom afasi, hvor sproget ekspressivt og/eller impressivt kan være ramt.

Afhængig af hvilke centre i hjernen der er berørt af traumet, vil der være følgevirkninger og forandringer efter hjerneskaden, som berører ikke alene den hjerneskadede, men også dig og din familie.

Tab og sorg over at miste sin elskede mand/kvinde, kæreste, barn som den de var og samtidig en glæde over at de stadig er i live, kan skabe mange modsatrettede følelser.

Tabet og sorgen kan have svært ved at få plads, og omgivelsernes lettelse over, at det ”gik godt”, at din kære ikke døde, men fortsat er i livet, kan gøre det svært for dig, at få plads og rum til at sørge over tabet, af det menneske du elskede / kendte før hjerneskaden.

At give dig plads, er at forstå og tage ind, at også du er ramt og i krise, at du skal ny orientere dig og ”finde fodfæste” igen. Hvor er du og hvad skal ske – i dit liv og i jeres fælles liv.

At gå i terapi betyder, at der er en plads for dig, hvor du kan være, med din sorg og dit tab. At din forvirring, dine tanker om fremtiden og hvad der fylder i dig kan få tid og plads – så du kan nyorientere dig